Psykolog-hjælp til fødsels­depression

Professionelle samtaler, der har dig i fokus og bringer dig videre.

I dit tempo.

BESTIL EN SAMTALE

– vi har også video-samtaler!

Fødsel og efterfødselsreaktioner

Som psykologer med erfaring i integration af eksistentiel og emotionsfokuseret terapi til samtaler omkring efterfødselsreaktioner, depressivitet og identitet, har vi mødt mange former for tomhedsfølelser, kriser, energiforladthed og fremmedgjorthed. Og lige så mange veje til genetablering af velkendte reaktioner og en positiv udvikling. I samtalerne finder vi den ro, de vante værdier og det fokus, der kan bringe klarhed, genkendelighed og energi ind i det nye forælderskab.

Hos Djursland-psykologen får du adgang til en rar, rummelig og forstående samtale omkring barnløshed, følelser, værdier, drømme og din vej videre.

Få genkendelighed. Tag vare på dig selv og dit nye forælderskab.

Efterfødselsreaktion

Nyt forælderskab og nye reaktioner

Efterfødselsreaktioner er almene og dermed velkendte for mange. Men til tider også overrumplende, forvirrende og dominerende i tanker og psyke. Det kan være svært at genkende sig selv.

Man kan føle sig afstumpet og uden egentlig interesse i andre. Måske endda i barnet, der kan føles som en helt fremmed eller bare som en uvedkommende klump.

For andre er det ikke relationen til barnet, der udfordrer. Men snarere et generelt forsænket stemningsleje. Eller en omsluttende tomhed.

Trætheden og energimanglen kan langsomt glide over i selvkritik og tanker, der kører i ring.

For andre igen er det voldsomt at skifte identitet – at være blevet mor eller far. At spejle sig i egne forældre kan pludselig fremkalde en kraftig reaktion og intens ulyst. Måske endda panik.

Eller det kan være i selve parforholdet, at udfordringen ligger. Det kan være her, at der dukker uventede og negative følelser op. Eller der kan opstå et fravær af følelser. En lamslående tomhed.

“Andre igen slider mindre intenst, men mere diffust.“

Med andre ord kan meget være anderledes og fylde på helt nye måder i tiden efter fødselen og efter at barnet er kommet til verden. For både mor og for far.

Ikke kun for førstegangsforældre og -fødende, men også for erfarne flerbørnsforældre. Den på en gang både eksistentielle og lavpraktiske klaustrofobi kan overvælde og paralysere. Man kan blive helt tom i blikket og tankerne kan blive stille og fraværende.

Forpligtelserne, frihedstabet, de forestående søvnfattige nætter og de mange års forældreansvar, samt jonglering af familielogistik og fritidsaktiviteter, kan sætte selv den mest rolige personlighed under pres.

Fødselsdepression

Når følelser kommer under pres

Vrede kan pludselig komme til udtryk. Ikke nødvendigvis fysisk, men måske i skarpe, underkendende eller sarkastiske ytringer. Eller i en uvant stemmeføring og en hård tone.

Samtidig kan det indre være ved at krakelere – triste, sorgfyldte og skamfulde følelser kan true med at bryde igennem. Man kan frygte at være på vej ind i vanviddet, at miste kontrollen eller stå foran et sammenbrud.

Nogen længes måske endda efter et sammenbrud. At få lov til at give op, blive indlagt, slippe for alt ansvar, få en pause og bare lade verden passe sig selv for en stund.
 

At spejle sig i egne forældre kan pludselig fremkalde en kraftig reaktion og intens ulyst. Måske endda panik.

Andre igen slider mindre intenst, men mere diffust. Mangler energi og falder i staver. Humøret er egentlig stabilt nok – fødsel eller nyt forælderskab taget i betragtning – og tanker og følelser er ligeledes genkendelige og nogenlunde som de plejer at være.

De mange års forældreansvar […] kan sætte selv den mest rolige personlighed under pres.

Men alligevel har både krop og psyke et nyt og specifikt behov; at sidde lige her – uden en eneste tanke i hovedet – og bare trække vejret. Måske er der en indre fornemmelse af ikke at være helt vågnet endnu – at krop og sind, til en vis grad, stadig sover tungt.

Det praktisk overkommelige bliver mindre og mindre og bunkerne hober sig måske op i en grad, så det begynder at afføde negative tanker og selvbebrejdelser. Trætheden og energimanglen kan langsomt glide over i selvkritik og tanker, der kører i ring.

Langt fra Djursland? Med din mobil kan du let få video-samtaler