Få hjælp, når demens ændrer hverdagen
Vejledning, samtaler og træning når demens rammer i familien – hjemme hos jer eller på vores adresse i Mørke. Hos en rar og autoriseret ergoterapeut med over 20 års erfaring med demens.
Her kan du få:
RÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE
Samtaler for dig, der er ægtefælle, barn eller nær pårørende. Om dine reaktioner, din hverdag og de konkrete situationer, som demens har gjort ekstra svære.
HJÆLP I EGET HJEM
Et forløb, hvor vores erfarne ergoterapeut kommer til jer. I får vejledning og støtte dér, hvor hverdagen faktisk foregår: rutiner, struktur, tryghed og samvær i jeres eget hjem.
SAMTALER FOR PAR
Når demens er kommet ind i parforholdet, og I har brug for at finde en måde at tale om det på – sammen. Få hjælp til få følelser frem på en god måde og undgå at køre i ring.
FYSISK TRÆNING TIL DEMENS
Fysisk aktivitet er en dokumenteret måde at holde fast i både evner, det gode liv og trivsel længst muligt. Vi tilbyder derfor tryg og privat træning i eget hjem for den, der har demens.
Vi åbner for demens-tilbud i september
Mød Merethe
Jeg hedder Merethe og er autoriseret ergoterapeut. Jeg har arbejdet med demens i over 20 år – blandt andet hos Caritas, DemensCentrum Aarhus, Syddjurs Kommune og DemensHjørnet i Aarhus.
Jeg har mødt mange mennesker og familier i jeres situation gennem årene. Det betyder ikke, at jeg kender netop jeres situation til det yderste – men det betyder, at meget af det, der føles kaotisk, uoverskueligt eller skamfuldt lige nu, er noget, jeg har set før og ved, hvordan vi kan arbejde med.
Når demens flytter ind
Demens rammer aldrig kun én person. Den rammer en ægtefælle, der får flere og flere opgaver – og færre at dele dem med. Den rammer børn, der ser deres forældre forandre sig. Den rammer et parforhold, en hverdag, et hjem.
Og midt i det hele står du måske med spørgsmål, ingen rigtig svarer på: Er det normalt, det her? Gør jeg det rigtigt? Hvorfor bliver jeg så irriteret – og må jeg overhovedet det? Hvordan skal vi klare hverdagen, når det bliver værre?
Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med. Konkret, roligt og i jeres tempo.

Privat og individuel hjælp
Kommunernes demenstilbud gør et vigtigt arbejde, og vi anbefaler ofte at bruge dem sideløbende. Det, vi tilbyder, er noget andet: individuel hjælp, formet efter netop jeres situation. Ingen gruppeforløb, ingen standardpakke, ingen ventetiud. Bare en erfaren fagperson, der har tid til jer – også hjemme hos jer.
SE VORES PRISER