Psykolog-hjælp til livs-kriser

Akut krise

Intensiv krise

En akut krise kan være intensiv og overvældende. Det kan føles som kontroltab. En ukendt, ny og fremmed tilstand. Panisk, endda. For langt de fleste er kriser noget, der optager tankerne og påvirker følelserne. Af og til kraftigt og ofte mere end de fleste bryder sig om.

Tvivl og usikkerhed kan dominere og vejen videre kan være uklar, angstprovokerende eller ligefrem umulig at se for sig. Valget, hvis der er et, kan være tungt og et plagsomt dilemma.

Det kan føles som en personlig sump og oplevelsen af indflydelse på ens eget liv kan synes lille eller endda fuldstændig udraderet. Ydre omstændigheder har pludselig taget kontrollen over ens liv.

“At blive gift, skilt, miste sit arbejde, få børn og blive forælder…eller at gøre status på livet og erkende at livet har formet sig anderledes end ønsket og planlagt.“

Livet kan simpelthen opleves uden mulighed for direkte påvirkning i en ønsket retning. Samtidig kan det være umuligt overhovedet at finde en retning fremad. I nuet kan det føles umuligt at holde det ud.

Man kan længes tilbage til livet som det var. At det hele bliver som det plejede at være. At livsændringerne ikke er sket og at livets spilleregler igen bliver som man kender dem. Livet har taget pusten fra én. Og det skal gå over. Helst nu.

Eksistentiel krise

Dvælende krise

For andre er livskriser mindre intensive og mere dvælende af natur. Nærmest en reflekterende tilstand med åbne muligheder. Knyttet til for eksempel livsfaser og livsovergange.

Det kan påvirke selvopfattelsen og ens identitet at gå fra at være hjemmeboende ung og flytte hjemmefra eller blive færdig som studerende og starte i job. At blive skilt, miste sit arbejde, få børn og blive forælder, blive gift.

Det kan være at flytte til en ny landsdel, miste en af sine nære eller at gøre status på livet og erkende at livet har formet sig anderledes end ønsket og planlagt.

“Tvivl og usikkerhed kan dominere og vejen videre kan være uklar. Valget, hvis der er et, kan være tungt.“

Pludselig er der ikke retning eller fremdrift i hverdagen og livet. Hverken saft eller kraft. Man er gået i stå. Eller er pludselig plaget af negative følelser, der hæmmer.

Det kan være svært at komme videre. Svært at tilegne sig den nye situation, den nye tilstand, den nye identitet og at finde accepten og energien til at komme på den anden side og igen nyde tilværelsen i en opdateret identitet med fornyet selvindsigt.

Det kan også være livet som single, at blive pensionist eller at miste et familiemedlem. En del oplever også, at den daglige trummerum bliver for meget. Der opstår en eksistentiel, dvælende krise.