Psykolog-samtaler om barnløshed

Professionelle samtaler, der har dig i fokus og bringer dig videre.

I dit tempo.

BESTIL EN SAMTALE

– vi har også video-samtaler!

Barnløshed – infertilitet og identitet

Som psykologer med erfaring i integration af eksistentiel og emotionsfokuseret terapi til samtaler omkring barnløshed, identitet, chok, sorg og nyorientering har vi mødt mange former for livssmerte, håb og uforløste drømme. Og lige så mange muligheder for positiv udvikling. I samtalerne finder vi de værdier og det fokus, der kan bringe afveksling, energi og nærvær ind i tiden og processen frem mod at blive forælder.

Hos Djursland-psykologen får du adgang til en rar, rummelig og forstående samtale omkring barnløshed, følelser, værdier, drømme og din vej videre.

Genvind perspektivet. Kom ud af tågen og få fokus på trivsel.

Ufrivillig barnløshed

Når infertilitet udfordrer identitet

Drømmen om et barn kan tage mange former og have forskellig styrke og intensitet. Men næsten alle rammes dybt følelsesmæssigt, når det viser sig at vejen til at sidde med et barn i skødet ikke er så ligetil. At infertilitet er en del af livsoplevelsen. Tanken om barnløshed kan skabe panik, fornægtelse, raseri og gråd, sorg, tristesse og endda chok og depression.

Nogen lukker sig om sig selv og andre søger ud og væk. Fælles for de to strategier er at man i begge tilfælde let isolerer sig og distancerer sig fra den anden.

For mange er tanken og drømmen om at få børn, så altafgørende og central for både identitet og livet i sig selv, at hver eneste fiber i kroppen – og hver eneste vågne øjebliks tanker – pure nægter at underkaste sig en barnløs fremtid. Et liv uden børn kan være umuligt, utænkeligt og uforsonligt at se for sit indre i en sådan fase.

En del kæmper derfor indædt mod små odds og gennemgår lange fertilitetsbehandlinger, gentagne invasive indgreb og økonomisk store omkostninger for at bevare håbet om chancen. Chancen for at lykkes med at blive forælder til et barn. Et lille menneske. Fokus på at kæmpe, lykkes, næste cyklus og næste graviditetstest, kan blive så ensidig, alt andet glider i baggrunden.

Tankerne kværner. Om én eneste ting; den positive graviditetstest.

Parforholdet kan blive mekanisk, instrumentelt og ensomt. Fælles lyst og glæde kan forsvinde, drænes og føles uigenkaldeligt tabt. Hver part kan lukke sig om sit og egne reaktioner for at holde til både de fysiske og psykiske udfordringer. Behandlinger og en evig venten på næste graviditetstest. Forhåbningerne til den næste graviditetstest. Frygten for den næste graviditetstest. Maven kan snurre, følelserne vrisse og det kan være svært at få ret meget ud af samvær med andre, en god bog og aktiviteter, der ellers tidligere har vakt glæde.

Fertilitetsbehandling

Belastning af krop, psyke og parforhold

Tankerne kværner. Om én eneste ting; den positive graviditetstest. Alt drejer sig om fertilitetsbehandling, barnløshed, drømmen om barnet – mentale billeder af fremtiden og forestillinger om livet. Frem og tilbage.

Hvis det til sidst lykkes at blive gravid, så er der ofte en stor relationel gæld i parforholdet, der skal betales. De to parter har typisk haft forskellige – og kontrasterende – måder at reagere på. Nogen lukker sig om sig selv og andre søger ud og væk. Fælles for de to strategier er at man i begge tilfælde let isolerer sig og distancerer sig fra den anden. Naturligvis for at beskytte sig selv og holde til det psykiske pres, som infertilitet kan sætte os under.

For de par, der ender med at blive forældre til sidst, kan vejen til at nå hinanden igen være lang og hård. Ensomhedsfølelsen kan dominere og parforholdet kan opleves udsigtsløst.

Par, der undervejs kommunikerer konstruktivt og lykkes med at respektere og acceptere hinandens følelser og reaktioner, kan naturligvis forvente at stå stærkere, mere afklaret og med en større fællesskabfølelse i bestræbelserne på at blive forældre. Og i det at være forældre sammen, når og hvis det lykkes.

Fertilitetsbehandlinger og en evig venten på næste graviditetstest. Forhåbningerne til den næste graviditetstest. Frygten for den næste graviditetstest.

Vrede kan dominere i en periode og begge parter kan føle sig oversete, bevidst misforståede og ulykkelige. Den menneskelige betydning af og investering i at få ønskebarnet kan være enorm. De kræfter, personlige omkostninger og ofre kommende forældre ofte er villige til at investere, tåle og acceptere kan være imponerende ved første øjekast. Men uden den fornødne åbenhed, gensidighed og kommunikation undervejs i forløbet, kan der ofte være en tilsvarende stor pris at betale efterfølgende. Når behandlingernes menneskelige omkostninger efterfølgende skal repareres på og bringes i balance. Når sårene skal hele.

Langt fra Djursland? Med din mobil kan du let få video-samtaler