DET ER OGSÅ HÅRDT AT VÆRE DIG
Demensrådgiver for pårørende
Når et menneske får demens, samler al opmærksomheden sig naturligt om den, der er syg. Men der står næsten altid en anden ved siden af: en ægtefælle, en datter, en søn – som langsomt overtager flere og flere opgaver, mister sin sparringspartner og samtidig skal rumme egen sorg.
Mange pårørende kender følelser, de ikke er stolte af. Irritationen, når det samme spørgsmål kommer for tiende gang. Skylden, når man har brug for en pause. Sorgen over et menneske, der stadig er her – og alligevel ikke. Udmattelsen, man ikke synes, man har ret til, “for det er jo ikke mig, der er syg”.
Alle de følelser er normale. Og de bliver lettere at bære, når de siges højt – til en professionel, der kender dem.
Hvad samtalerne kan handle om
Dine egne reaktioner – irritation, skyld, sorg, vrede, udmattelse
Hvordan du passer på dig selv – uden dårlig samvittighed
Hverdagens gentagne spørgsmål, modstand mod hjælp, uro, døgnrytme, personlige pleje
Kommunikation – hvordan du når igennem, og hvad du med fordel kan lade ligge
Rollen, der ændrer sig fra ægtefælle eller barn – til også at være hjælper
De svære beslutninger: hjemmehjælp, aflastning, plejebolig – og hvornår
Resten af familien – søskende, børn og dem, der “ikke rigtig forstår det”
Du behøver ikke vide, hvad du vil tale om.
Mange starter med: “Jeg ved bare, at jeg ikke kan blive ved på den her måde”.
Det er en udmærket start.
Konkret vejledning – ikke kun samtale
Som ergoterapeut indenfor demens gennem 20 år har jeg lært at arbejde lavpraktisk. Du går derfor fra samtalerne med konkrete greb til nye måder at indrette hverdagen, formulere sig og strukturere dagen på. Så du kan forebygge og komme lettere og mere hjælpsomt igennem de situationer, der ellers slider mest.
Samtalerne kan foregå på kontoret i Mørke, det kan være online – eller det kan være hjemme hos jer, hvor jeg samtidig kan se hverdagen med egne øjne og byde ind med erfaringer og forslag til en lettere hverdag.
Pris og rammer
Pårørende-samtale: 1.090 kr.
Du kan komme alene eller sammen med en søster, bror eller anden pårørende. Ingen henvisning nødvendig. Læs mere om vores priser.
FLEXIBLE CODE
I’m not really sure how old I was when I got the gift for Christmas, but I remember thinking it
FLEXIBLE CODE
I’m not really sure how old I was when I got the gift for Christmas, but I remember thinking it
FLEXIBLE CODE
I’m not really sure how old I was when I got the gift for Christmas, but I remember thinking it
FLEXIBLE CODE
I’m not really sure how old I was when I got the gift for Christmas, but I remember thinking it
