Psykolog-hjælp til usikkerhed

Konstruktiv tvivlen

Når tvivl kvalificerer og bestyrker

Tvivl kan fylde os alle. Vi kan stoppe op. Tøve. Som en helt naturlig og sund reaktion, når noget er ukendt, afgørende for os eller måske kræver en indsigt vi ikke selv besidder.

“Opgave, udfordring, valg og handling er ikke længere i fokus. Kun tvivlen.“

Vores selvtillid kan komme under pres og kaste en usikkerhed af sig, der giver tid, lyst og grund til at inddrage andres erfaringer i vores overvejelser.

På den måde giver tvivlen nye perspektiver og kvalificerer vores beslutning og handlinger. Når vi altså fastholder et tilstrækkeligt fokus på selve udfordringen og ikke fortaber os i en indre tvivl. Vi kommer simpelthen styrkede ud på den anden side – med selvtilliden genetableret og nyskabt indsigt. En konstruktiv og midlertidig tvivlen på sig selv og egne evner – i en sund og bestyrkende proces.

Destruktiv tvivlen

Når tvivl nedbryder og lammer

Tvivl kan også være destruktiv og vedvarende, i en usund og nedbrydende proces rettet mod os selv.

Her kan tvivlen tage overhånd, påvirke selvopfattelsen og underminere selvtilliden.

“Vi kommer simpelthen styrkede ud på den anden side. Med selvtilliden genetableret og nyskabt indsigt.“

Tvivlen kan udvikle sig til selvkritik i en selvforstærkende cyklus – en ond cirkel – der retter sig mod vores indre, selvopfattelse og egen identitet.

Den sunde og kvalificerende tvivl omkring den rette vej videre, bliver til en spiral af negativ selv-tvivl. Opgave, udfordring, valg og handling er ikke længere i fokus. Kun tvivlen.

Når vi tvivler på den måde, kan det skabe en usikkerhed, der påvirker både selvtillid og selvværd.

Selvtillid

Få tillid til handling og egen formåen

Ligesom det gamle spørgsmål om hvorvidt hønen eller ægget kom først, så er det ofte vanskeligt at afgøre om vi tvivler destruktivt fordi vi slider med lav selvtillid eller om selvtilliden nedbrydes af at tvivle destruktivt.

Uanset rækkefølge og årsag, vil lav selvtillid kunne opleves negativt og indvirke negativt på livskvalitet og den generelle livsførsel.

“Selvværd giver ro og rum til at fejle. Og til at sige fra. Til at sige nej og stå ved det nej.“

Lav selvtillid kan for eksempel fremstå for andre som manglende initiativ, handlingslammelse og ubeslutsomhed. En ængstelig eller drøvtyggende langsommelighed, vil nogen måske kærligt kalde det. Mens andre – i irritation – udlægger det som en evindelig tvivl, overvejen og afventen.

En række af spildte muligheder, fordi modet aldrig rakte til at prøve, kan en sviende konklusion til sidst lyde. Både fra omsorgsfulde og frustrerede venner og familie, men også fra os selv i ren selvbebrejdelse.

Det er mildest talt ikke let at slæbe rundt på lav selvtillid. Omgivelserne frustreres og trættes, mens selvbebrejdelserne kører i ring i det indre: Det blev ved tanken. Igen.

“Vi kan være i tvivl om vores egne følelser og tanker er berettigede – og om vi må handle på dem.“

Selvtillid og selvværd kan minde om hinanden og kan i udgangspunktet være svære at skelne imellem. Selvtillid hælder dog mere til opgavespecifikke udfordringer og mestring, mens selvværd mere beskriver hvor stabil din indre oplevelse af værdi, balance og selvaccept er.

Din selvtilid kan derfor lettere påvirkes af medgang og modgang. Selvtilliden kan på den måde være en buffer – en stødpude – for selvværdet, hvis du har et lavt selvværd. Holder du dig til medgang og høj selvtillid, udfordres dit lave selvværd ikke. På samme måde kan et højt selvværd være den bagvedliggende stødpude, der skal til for at turde prøve og turde at fejle, på områder hvor selvtilliden er lav.

Selvværd

Kom i balance og stå ved dig selv

Selvværd er en anden størrelse end selvtillid. Selvværd stikker dybere, er mindre flygtig og mindre påvirkelig. Og så er selvværd ikke bundet til at mestre.

Selvværd er snarere en mere grundlæggende selvopfattelse. På tværs af opgaver, situationer og udfordringer. En tryghed, vished og følelse vi bærer i og med os omkring egen berettigelse til og værdien af at være som vi nu engang er. Selvværd giver ro og rum til at fejle. Til at være hel og intakt, selvom vi ikke slår til, er uvidende eller inkompetente. Og til at sige fra. Til at sige nej og stå ved det nej.

“Lav selvtillid kan fremstå som initiativløshed og ubeslutsomhed. En ængstelig langsommelighed.“

Det er bestemt muligt at have høj selvtillid og lavt selvværd. At være tvunget til at jagte succes på succes, sejr på sejr og bekræftelse på bekræftelse og at tordne ned i en følelsesmæssig kulkælder, når vi fejler, ikke slår til og står uden bekræftelse fra andre.

Hvor medgang og succes slører og lindrer et underliggende, lavt selvværd og den ulmende tvivl på egen værdi som menneske. Og hvor modgang, fejl og manglende bekræftelse fremprovokerer og afslører det lave selvværd og de negative følelser og tanker det typisk medfører. Med lavt selvværd kan vi ofte hige efter bekræftelse på at være gode nok og på at være noget værd som menneske. Og være i tvivl om hvorvidt det er på sin plads at stole på os selv, handle på egne tilskyndelser og stå ved os selv overfor andre.

“Et højt selvværd kan være den bagvedliggende stødpude, der skal til for at turde prøve, hvor selvtilliden er lav.“

Vi kan være i tvivl om vores egne følelser og tanker er berettigede – og om vi må handle på dem. Om vi må sige fra og sige nej. Med et stabilt selvværd bliver det lettere at bruge både medgang og modgang som læring. Som erfaringer, der ikke fortæller eller bestemmer noget om vores værdi som menneske.

Vi bliver stabile – mindre påvirkelige – når vores selvværd er på plads. Vi får lettere ved at stå ved os selv og lettere ved at sige nej og stå fast.