Psykolog-samtaler om ensomhed

Professionelle samtaler, der har dig i fokus og bringer dig videre.

I dit tempo.

BESTIL EN SAMTALE

– vi har også video-samtaler!

Ensomhed – tomhed og længsel

Som psykologer med erfaring i ensomhed og relationsarbejde har vi mødt mange forskellige følelser, situationer og typer af ensomhed – og lige så mange forskellige veje videre. I samtalerne finder vi de muligheder, der kan skabe grobund for udvikling af relationer, mening, accept og tilfredshed.

Ensomhed er af og til en tung følelse. En uvelkommen gæst, der kan have været med som fast følgesvend i længere perioder eller årevis. Hvad enten ensomheden er opstået i forbindelse med tabte relationer eller er noget du bærer med rundt, uanset hvor du er eller hvem du er sammen med, så finder vi sammen muligheder for en positiv udvikling.

Hos Djursland-psykologen får du adgang til en rar, rummelig og meningsfuld samtale omkring din ensomhed, dine oplevelser og vejen videre.

Ensomhed har et budskab. Få en snak om længsel.

Indre ensomhed

Tomhed og længsel

Du kan være ensom og alene – og følelsen af ensomhed kan være både objektiv, faktuel og reel. Sagt på almindeligt dansk, så kan vi opleve ensomhed, når vi står uden relationer og netværk – nære venner, bekendte, kolleger og familie. Det er let at forstå. Det giver mening.

Men ensomhed kan også være subjektiv, oplevet og uden direkte sammenhæng med faktiske livsomstændigheder.

Ensomheden behøver ikke være faktuel vi behøver ikke være alene, for at føle ensomhed. Vi kan sagtens opleve en knugende, gennemtrængende og forstærket ensomhed, når vi er sammen med andre og er omgivet af mange.

Vi kan føle os ensomme i sociale sammenhænge og i godt selskab. Både sammen med nære venner i et lille, lukket selskab og sammen med fremmede mennesker i et stort fællesarrangement med mange deltagere.

Andre længes efter at tomheden forsvinder uden at være fortrængt af andre menneskers selskab.

Vi kan føle os afkoblede. Distancerede. Midt i en tåge. Fremmedgjorte. Som under vand. Eller som en usynlig tilskuer. Uden forståelse, vilje eller evne til at gribe fat i de andre og få tændt for kontakten. Følelsen af tomhed kan være gennemborende og afmattende på en og samme tid.

Det bliver svært at være til stede og glemme os selv. Svært at lytte til andre, deltage og skabe dialog, forståelse og fælles stemning. Følelsen af tomhed kan være larmende. Knusende. Men det er også her – i tomheden –  at længslen fødes.

Ydre ensomhed

 Meningsfulde relationer

Hvad enten du står i en faktuelt ensom situation eller oplever ensomhed i sociale sammenhænge og dine relationer, så er ensomhedsfølelsen ikke ligegyldig. Den gør ondt. Den vil noget. Længslen vi kan opleve i ensomheden deler vi. Den er fælles. Men det vi længes efter – det vi kan tilfredsstille vores længsel med – er individuelt.

Vi kan føle os afkoblede. Distancerede. Midt i en tåge. Fremmedgjorte. Som under vand. Eller som en usynlig tilskuer.

Nogen længes efter relationer, hvor vi beriger hinanden. Hvor vi går hjem med ideer, varme, glæde og følelsen af at være påskønnede og værdifulde. Hvor vi har været deltagere i et sammenhængende og meningsfyldt fællesskab.

Andre længes efter at tomheden forsvinder uden at være fortrængt af andre menneskers selskab. Fortrængt i selskabet med og af relationen til sig selv.

“Følelsen af tomhed kan være larmende. Knusende. Men det er også her – i tomheden –  at længslen fødes.

Vi kan i relationer føle os hele, forbundne og meningfulde. Tomheden kan glide i baggrunden. Reduceres. Forsvinde. Men længslen kan både række ud efter andre og efter os selv.

Forbundetheden der fylder og dræner tomheden kan både ske i en bedre relation til os selv og i bedre relationer til vores nærmeste og måden vi indgår i relationer på.

Langt fra Djursland? Med din mobil kan du let få video-samtaler